AURATRANSFORMATION
Første gang jeg selv hørte ordet auraændring / auratransformation™, slog jeg hælene i med det samme og tænkte,: "Hvad er nu det for noget sært noget? Er det nu ikke bare den alternative verdens førsøg på -på en ny måde- at flå søgende mennesker for deres spareskillinger?
Jeg gik meget langt uden om emnet i lang tid!
Imens har været jeg meget opslugt af det emne, der hedder de nye børn, og forsøgt at holde mig så grundigt orienteret som muligt om dem.
Derfor kastede jeg mig naturligvis også meget ivrigt over Anni Sennovs nye bog "Krystalbørn, indigobørn & fremtidens voksen." En fantastisk dejlig, spændende og meget oplysende bog. Her stødte jeg endnu engang på begrebet auraændring / auratransformation™.
I bogen blev begrebet auraændring forklaret så grundig, at jeg modvilligt fattede så meget interesse for det, at jeg gik på "nettet" for at læse hvad, der var at finde der. Undervejs stødte jeg så på bl.a. på Annis hjemmeside og fik straks lyst til at læse hendes bøger "Den nye aura" og "Karma-fri i den nye tid."
Jeg bestilte bøgerne, men inden jeg overhovedet fik dem hjem, var jeg blevet sikker på, at jeg selv ville have lavet en auraændring! Her var virkelig "genvejstasten" til min personlige udvikling/transformation.
Jeg gjorde det, som vi jo alle anbefaler vores klienter: - Jeg mærkede efter indeni mig selv og oplevede der, at der ikke var skygge af tvivl.
Det måtte jeg bare have lavet! Og det fik jeg så.
Der gik oven i købet ikke ret lang tid før, jeg vidste, at den teknik måtte jeg også selv se at få lært.
Og det har jeg så fået.
Det har været spændende, og jeg tror virkelig på, at "det er noget der rykker."
I løbet af de sidste 10 -15 år er det blevet mere og mere almindeligt, at mennesker - især kvinder i min generation - går igang med en lang og gennemgribende selvudviklingsproces. Under denne proces får de fleste god hjælp af forskellige meditationsteknikker og healing.
Mange oplever at, når de kommer ind bag alle de tillærte adfærdsmønstre, så gemmer de på et smukt og dejligt englevæsen. De opdager så pludselig, at alle de besværligheder og fortrædeligheder, som de har måttet kæmpe sig igennem, har deres rod i en usædvanlig stor følsomhed, som hører englemennesker til.
Men tilværelsen og omgangen med andre mennesker bliver ikke nødvendigvis bedre, selv om de har fundet ind til deres inderste englevæsen. For mange af dem er det stadig lige svært at forstå og at blive forstået af andre. Det bliver dog lidt og gør det lidt mere tåleligt, at fænomenet nu bliver beskrevet af mange. Derudover er man nu begyndt at bruge betegnelse Highly Sensitive Persons om disse englemennesker.
Jeg tænker på, om ikke mange af deres problemer måske kan skyldes, at de som følge af deres intensive arbejde med sig selv, (her tænker jeg især på den megen healing, som de fleste får), automatisk får hævet deres aura så meget i frekvens at den at den nogle steder "brænder i stykker".
Når man arbejder med spirituel selvudvikling, sker der en krystalliseringsproces i både den fysiske krop og energilegemerne. Krystalenergien er en meget kraftig og højfrekvent energi, som meget let kan ødelægge "den gamle tids aura", da den har en meget lavere svingningfrekvens.
Når man får "brændt huller" i sin aura mister man samtidig den beskyttelsen, som auraen har givet. Ikke kun beskyttelsen af den fysiske krop, men også af den ikke fysiske krop. Det betyder, at man oplever en konstant overskridelse af sine grænser. Man bliver hele tiden invaderet af andre menneskers følelser, og ens krop bliver meget sårbar overfor al slags forurening.
Måske ville denne sårbarhed forsvinde, hvis de fik lavet en auraændring, da en vigtig del en sådan auraændring består i, at der lægges et balancelegeme udenpå den fysiske krop. Dette balancelegeme fungere nemlig som en beskyttelse mod omverdenen.
Man kan således nøjes med at gå rundt i sine egne energier, og man slipper for hele tiden at blive påvirket af andre menneskers ubalancer.
MEN HVAD ER DET LIGE, DER SKER, VED EN AURATRANSFORMATION™ ?
Lad os starte tilbage ved
Den gamle aura.
Alle vores nye gener og alle de oplevelser/erfaringer, som vi gør gennem et helt liv, bliver opbevaret i auraen. Heri ligger også de erfaringer fra tidligere liv, som vi har med os i dette liv.
Auraen består af
Æterlegemet
- som er en ikke fysisk kopi af vores krop. Det er bl.a. her alle meridianbanerne løber. De transporterer energi fra æterlegemet over i den fysiske krop. Det er også æterlegemet og ikke den fysiske krop, der bliver repareret under healing.
Astrallegemet
- som er det energilegeme, der rummer alle vore følelser.
Udover at rumme alle vore følelser rummer astrallegemet også hele vores karma. Det er altså her clairvoyante mennesker aflæser både vores fortid, nutid og fremtid.
Mentallegemet = det lavere mentallegeme
- som rummer alle vore tanker.
Disse ligger i mentalauraen og kaldes meget forskelligt bl.a. talentkerner, engrammer og triggerpunkter.
Vore tankers vej til mentallegemet går gennem astrallegemet! Første gang en tanke eller oplevelse finder vej ud i mentallegemet laver den et spor igennem den følelse, som man er opfyldt af i den pågældende situation. Det spor, som den laver igennem astrallegemet, bliver det spor, som den herefter går igennem hver gang, den bliver kaldt frem igen.
Det betyder, at der til alle de tanker, vi har tænkt og alle de oplevelser, vi har haft, er knyttet en bestemt følelse. Så hver gang, vi skal hente en tanke frem, går den - på sin vej gennem astallegemet - altid igennem lige netop dén følelse, som vi mærkede, da vi tænkte tanken eller havde oplevelsen.
Alle former for psykoterapi og selvudvikling går ud på at afkode forbindelsen mellem tanke og følelse. Og jo flere tanker, der er blevet afkodet, jo større bliver ens handlefrihed, da man så ikke længere bliver styret så meget af sine følelser. Man bliver således bedre i stand til at bruge sin sunde fornuft.
Vores følelser også er knyttet til bestemte organer. Det betyder, at hvis man er meget styret af en bestemt negativ følelse, kan den svække det organ, som følelsen knytter sig til.
Åndslegemet /Intuitionen = Det Højere Mentallegeme
- som er det legeme, der rummer alle de erfaringer, vi har fra vore tidligere liv. Vi kan under meditation få kontakt med vores åndslegeme gennem kronechakraet. Enkelte mennesker har en mere direkte forbindelse til deres åndslegeme gennem et meget åbent kronechakra.
I alle 4 energi-legemer ligger der 7 energihvirvler, som kaldes chakraer. Disse 7 chakraer er porte for den universelle energi fra universet, (også kendt som Chi), og i chakraerne ledes denne energi ud i meridianbaner, og herfra videre til den fysiske krop.
Når vi dør opløses vore tre energi-legemer. Alt, hvad der ligger gemt i vores aura, smelter da sammen med vores vores åndsenergi. På denne måde samler vi erfaringer gennem alle de liv, vi lever.
Vi er således alle helt unikke og enestående, da vi alle gør forskellige erfaringer gennem vore mange liv!
Indigoauraen
- består kun af 2 legemer:
Balancelegemet
- som slutter helt tæt omkring den fysiske krop og fungerer som mellemled mellem kroppen og
Det højere mentallegeme = Åndslegemet
- der ligger direkte uden om balancelegemet og kroppen.
Balancelegemet er gennemtrængeligt for ikke fysiske energier, og et menneske med en indigo-aura kan uden besvær hente oplysninger ude fra sit højere mentallegeme i form af intuitive beskeder.
Et menneske med en indigoaura har således via sin intuition let adgang til kontakt med sit højere mentallegeme og dermed til al den viden, som ligger der.
Kroppen kan på samme måde sende beskeder til intuitionen om, hvad den har brug for eller måske får for meget af.
Den indigoblåfarve i auraen kommer fra balancelegemet, som i sin grundfarve er indigoblåt. Det rummer dog også alle andre farver, og skifter hele tiden farve efter vores tanker og følelser på samme måde, som den "gamle aura" gør det.
I indigoauraen er er 3 chakraer i stedet for de sædvanlige 7.
Disse 3 chakraer er:
- harachakraet, som samler kvaliteterne fra de gamle rod-, hara-, og solar plexus chakraer.
- hjertechakraet, som samler kvaliteterne fra hals- og hjertechakraerne.
- pandechakraet, som samler kvaliteterne fra pande- og kronechakraerne.
AURATRANSFORMATION™
Når man får lavet en auraændring™, får man -ved hjælp af healing- udskiftet sin gamle aura med en indigoaura. D.v.s., at den gamle aura med de 4 energilegemer og de 7 chakraer opløses.
Herefter bliver den erstattet af indigoauraen, med et balancelegeme, 3 chakraer og et højere mentallegeme. Til sidst bliver hele auraen afbalanceret, så man får ligevægt af maskuline og feminine energier.
Men hvad skulle fordelen nu være ved det ?
Man får bl.a.:
1) - let adgang til "vidensbanken" i mentallegemet.
Via intuitionen vil man som nævnt være i stand til at hente den viden, som ligger i det højere mentallegeme.
2) - en bedre hukommelse
og derved lettere ved at lære nyt stof.
Alle de nye informationer man modtager, efter man har fået lavet en auratransformation™ lægger sig direkte ude i det højere mentallegeme, hvor der er ubegrænset kapacitet. Og hvis ellers den fysiske hjerne er ok, vil man efter en kort overgangsperiode blive "klar i hjernen" igen.
Hos mange voksne mennesker ser man nu det fænomen, at den gamle aura og især mentallegemet er ved at være fyldt op.
Den gamle aura er skabt for meget, meget længe siden på et tidspunkt, hvor man ikke havde adgang til nær så mange oplysninger, indtryk og påvirkninger, som nutidens mennesker har.
Som tiden er nu, bliver vi alle hele tiden fodret med nye informationer.
Der er så ved at ske det for rigtigt mange mennesker, at de får pladsproblemer i mentallegemet. Det går ud over hukommelsen! Man husker så ikke særlig godt mere.
Et problem, som for tiden især rammer folk i IT-branchen.
Man kunne også forklare det med, at den gamle aura er som en gammel PC 386, mens indigoauraen er som den sidste nye Pentium eller måske endnu bedre.
Så for nu at blive i IT- sproget kan man sige, at harddisken er fyldt op.
Den organiske forklaring på hukommelsesproblemerne er, en overproduktion af cortisol i hjernen p.gr.a. stress.
Jeg tror, at denne stress i meget høj grad skyldes den manglende oplagringsplads i mentallegemet!
Når man hele tiden bliver bombarderet med nye oplysninger og ny viden, og samtidig har problemer med at huske, må man jo nødvendigvis blive stresset, og så kører rouletten.
3) - lettere ved at finde og markere sine egne grænser.
Når den gamle aura opløses, slettes de fleste af de gamle kodninger mellem bestemte følelser og tanker/oplevelser.
(De, der bliver tilbage tilhører gruppen af "arbejdsopgaver for dette liv," som man endnu ikke er blevet færdig med.)
Alt, hvad der tidligere lå oplagret i den gamle aura, ligger nu ude i det højere mentallegeme. Tanker og følelser passerer herefter gennem balancelegemet på deres vej til og fra den fysiske hjerne.
Der sker altså ikke længere nogen automatisk kobling mellem tanker/oplevelser og følelser.
Det betyder, at man bliver sluppet ud af følelsernes fængsel ud i friheden =
Handlefriheden
Jo flere, der får lavet en auraændring, jo kortere bliver ventetiden hos psykologerne!
4)- en bedre følelsesmæssig balance.
I forbindelse med auraændring™ bliver man afbalanceret, så der kommer ligevægt mellem ens maskuline og feminine energi.
Det, der karakteriserer de to energier mest, er henholdsvis handlekraft og modtagelighed, og med balance i disse to energier vil mange ting i livet pludselig begynde at gå op i en højere enhed.
5) - en bedre beskyttelse
Balancelegemet slutter så tæt omkring kroppen, at det kommer til at fungere som et værn mod omverdenen.
Man får derved meget lettere ved at være sammen med andre og lader sig ikke så let rive med af deres følelser. Heller ikke selv om de måske er meget ude af balance: - vrede, kede af det m.m.
Og sidst men ikke mindst
De børn, der er født efter 1995, er født med den nye tids aura. For deres vedkommende er der tale om enten en indigoaura, eller en blanding af indigo- og krystalauraen. Senest i 2012 skulle der blive født børn med rene krystalauraer.
Fælles for disse børn er, at deres auraer har en meget højere lysfrekvens en forældrene og andre voksne, og de er fantastisk sensitive overfor deres medmennesker. Denne sensitivitet får dem til at mærke enhver ubalance hos de mennesker, de omgåes.
Dette betyder, at
6) - både graviditeten med og fødslen af et så højfrekvent barn, kan være en sej affære for moderen. Især, hvis der er rigtig stor forskel på hendes og barnets frekvens.
Det kan ofte tage en rum tid for barnets lyslegeme at få sænket sine frekvenser, så cellerne i barnets krop kan tåle dem. Forberedelsen står på gennem hele graviditeten, og den høje frekvens af lys omkring kroppen, kan også ofte give moderen problemer, da hendes krop under denne proces automatisk hæves i frekvens. Og da det hele foregår omkring bækkenet, kan det give mange kvinder bækkensmerter.
I løbet af fødslen sker så den endelige sammensmeltning af lyslegeme og krop. Den foregår i perioden lige før og under presseveerne. For nogle lyslegemer er det en svær proces, som godt kan tage lidt tid, hvilket ofte betyder, at det kan ende med at blive en hård fødsel for både mor og barn.
Jeg tror derfor på, at graviditeten og fødslen vil være meget lettere for både børn og moderen/forældrene, hvis de fik lavet en auraændring™ (allerhelst før graviditeten), .
7) - de nye børn (stjernebørnene) kan tåle at være sammen med dig uden at blive hverken syge eller underlige.
De mærker straks hvis en person er ked af det, vred, glad, hidsig o.s.v. Mange af dem mærker det så tydeligt, at de selv helt bliver opfyldt af følelsen.
De begynder at opføre sig som om, det er dem selv, der er ked af det, vrede, glade, hidsige o.s.v. Herefter tror de voksne omkring dem fejlagtigt, at det er børnene, der er noget i vejen med.
Men det er en eller flere voksne omkring dem, der har et problem i form af en eller anden ubalance!!!
Når man har fået lavet en auraændring™ og dermed fået ryddet ud i sine ubalancer, kan man omgås disse sensitive børn, uden at de begynder at opføre sig underligt eller irriterende.
De kan "være i fred" og forblive sig selv, da der ikke er en masse ubalancer til at forstyrre dem. Se evt. artiklen: Forstå dit mystiske barnebarn
Da vibrationsniveauet stadig er meget lavt her i verden, er det meget svært for disse børn at være her.
De bliver meget syge af de lave vibrationer, de færdes i (hals- og mellemørebetændelse, eksem, astma m.m.)
Og de bliver ofte misforståede og opfattet som problembørn p.gr.a deres underlige og forstyrrende adfærd.
Tænk hvis deres forældre, bedsteforældre, dagplejemødre, pædagoger og skolelærere alle fik lavet en auraændring™. Sikke dog en fred, der ville sænke sig omkring alle børn.
Så ville de blomstre op og få lov at være de kærlige, glade, kreative væsener, som de alle er inderst inde.
I stedet for bliver de nu gjort til problembørn, som ender hos skolepsykolog, i specialklasser og på børnepsykiatriske afdelinger.
Stakkels børn. Det er jo de voksne, som burde være dér.
Jeg ved godt, at en auratransformation™ ikke er løsningen på alle verdens problemer.
MEN... Jo flere, der får lavet en, jo nemmere og jo bedre et sted bliver verden at leve i.
Fødsel af indigo og krystalbørn
Indigobørn - hvordan er det nu med dem ?

