Hjertehealing
- er en healingsform, hvor man healer gennem hjertet og til hjertet.
- d.v.s. at healingsenergien , - som består af indstrømningen fra Universets Hjerte - primært går gennem mit hjertechakra og videre til dit hjerteområde.
Jeg healer dog også gennem hænderne, f.eks. hvis chakraerne skal renses og /eller aktiveres.
Formålet med hjertehealing:
- at heale de eksistentielle problemstillinger i hjerteområdet, der vedrører dit dybere forhold til Gud og livet ved:
- at hjælpe dig til at få en bedre Gudsforbindelse gennem hjerte- centret.
- at heale hjertets ensomhed, sorg, længsel, håbløshed, skyld og angst.
- at forvandle de traumer, energier, og mekanismer, som virker blokerende på hjertechakraet.
Disse hjertesmerter kan hos mange mennesker føres tilbage til oplevelser i barndommen eller til kendte oplevelser i voksenlivet. Hos andre ligger de som en uforståelig/uforklarlig tyngde i hjertet. I disse tilfælde handler det ofte om traumer fra tidligere liv, hvor man har følt sig så svigtet at Gud, at man har lukket af for sin forbindelse til Ham.
Healingen afsluttes med en velsignelse.
Hvordan foregår det?:
Du ligger fuldt påklædt på en briks med et tæppe over dig.
Under hjerte healing arbejdes der ikke med håndspålæggelse, hvorfor jeg blot sidder stille ved siden af dig.
Det kan dog undertiden være gavnligt, at jeg fører hænderne tæt hen over dine chakraer.
Under healingen vil jeg spille stille og blid musik.
Efter healingen får du 10 - 15 min. til at ligge og slappe af, da der stadig vil være meget healingslys omkring dig.
Healingslyset består af sarte vibrationer, som let ødelægges af bratte lyde, støj, negative tanker og følelser.
Derfor bliver der kun talt sagte og meget lidt efter healingen.
Healingslyset virker længe efter, så det er bedst, at du resten af dagen tager den med ro og tænker positivt.
Der vil være afsat 1-1½ t. til en hjertehealing.
Heraf vil selve healingen vare 30 - 45 min.
Hvis du har lyst til at vide mere, kan det anbefales at læse
HJERTETS HEALENDE LYS.
af Asger Lorentsen.

